Rynker – før eller senere

Alle får rynker - før eller senere. Dette skyldes i nogen grad vores arvelige anlæg, men intensiv soldyrkning og generel hudpleje, spiller også en rolle.

Ligesom resten af kroppen, ældes huden gradvist. Med alderen bliver hudens naturlige, løbende cellefornyelsesproces langsommere. Samtidig nedsættes hudens evne til at opretholde hudens fugtighed, og spændstigheden ændres. Huden bliver tør, mindre fyldig og mindre elastisk. Den synker sammen, hvorved der opstår furer og folder – som vi kalder fine linjer og rynker.

Hudens største fjende er solen

En ældet hud, som ikke har været udsat for sol i vid udstrækning, er normalt fin, sart, tør og slap, har fine rynker og en jævn pigmentering. Fotoaldring; - tidlig aldring af huden, pga. ydre påvirkninger, forstærker ikke alene den biologiske aldring, men medfører også forandringer, der ikke sædvanligvis optræder i ældet hud. Huden kan forekomme bleggul, fortykket, ru i overfladen med dybere folder eller furer. Pigmenteringen vil virke ujævn og optræde i pletter, - og i huden, der virker læderagtig i strukturen, ses udvidede blodkar.

Behandling og forebyggelse af rynker

Et ligger fast: - man er aldrig for ung til at begynde at pleje sin hud. Det er selvfølgelig langt nemmere at holde fast i en ungdommelig glans og spændstighed med hudplejens hjælp - end at genskabe en tilstand, der er gået tabt. Omvendt er det aldrig for sent at gå i gang. Hvis du undgår skadelige faktorer og anvender dokumenteret effektive hudpfjlejeprodukter, har du mulighed for at forsinke de rynker, der ellers venter lige om hjørnet.

Det er muligt at udsætte de synlige aldringstegn, med hudplejeprodukter - hvis ingredienser, stimulerer nydannelsen af hudens celler, genfugter huden i dybden og forbedrer elasticiteten. Den ideelle sammensætning og koncentration afhænger af hudens type og alder. Her kan nævnes eksempler på forskellige gennemtestede ingredienser med såkaldt antiaging-effekt som AHA-syrer, peptider, A-vitamin og antioxidanter.

Når man ikke længere kan ignorere de synlige tegn på aldring, og når de første rynker har meldt sig, er det en god idé at gå over til hudpleje med antiage-effekt. Der findes en lang række hudplejeprodukter og særlige serier med antiage-effekt, og derudover findes der en række forskellige hudplejebehandlinger - hos kosmetologer, hudlæger og plastikkirurger. Den bedste behandling afhænger naturligvis af problemets omfang kombineret med, hvilket resultat du ønsker.

Æstetiske behandlinger med foryngende effekt

Bestemte partier og rynker i huden kan forbedres med forskellige injektionsbehandlinger indeholdende såkaldte fillers. Huden injiceres med f.eks. hyaluronsyre, hvorefter rynken udglattes midlertidigt. Gentagelse af behandlingen er nødvendigt, hvis man ønsker at bevare effekten, eftersom de injicerede stoffer nedbrydes naturligt i kroppen efterhånden. En anden mulighed er at injicere et muskelafslappende stof og herved reducere aktiviteten i selve muskulaturen. Denne behandlingsform kræver også regelmæssig gentagelse. Hvis du foretrækker grundlæggende ændringer, kræver det typisk et kirurgisk indgreb; -f.eks. en såkaldt ansigtsløftning, der betyder, at ansigtshuden strammes. Disse æstetiske behandlinger, der her er nævnt, indvirker ikke på hudens overflade og struktur, og derfor anbefales det også at kombinere disse med hudplejende produkter og behandlinger for at opnå det optimale resultat. Exuviances AHA-behandlinger og hudplejeprodukter har en dokumenteret effekt på aldersrelaterede forandringer i huden og medfører en synlig forbedring af hudens fasthed, struktur og volumen.

Gode råd

  1. Nyd solen med omtanke. Anvend altid et dagprodukt med solbeskyttelsesfaktor (minimum SPF 15) hele året. Opholder du dig mere intensivt i solen, er det vigtigt, at du anvender et solbeskyttelsesprodukt, der tager højde for hudtype og formål. Undgå at tage sol midt på dagen, når solen er kraftigst; - som oftest ml. 12-15.
  2. Undgå rygning.
  3. Få en god hudplejerutine. Gør det til en vane at rengøre ansigtet morgen og aften og herefter påføre en genfugtende - og reparerende creme. Kombinér gerne med en serum for at forstærke effekten, ligesom du bør anvende ansigtsmaske en gang om ugen. Skifte hudplejeprodukter med målrettet effekt, når de første rynker begynder at vise sig.
  4. Sund levevis generelt – kost, motion og søvn.